Regnskab på den nemme måde
Regnskab, support og sparring er nøgleord for mine ydelser.
Jeg laver alt det, du ikke har lyst til – og har tilmed en forkærlighed for at skabe orden i kaos (skulle der nu være det i dine bilag ).
Styr på og overblik over din økonomi
Når du har styr på regnskabet, har du også overblik over din økonomi og styr på nøgletallene i din virksomhed. Det giver ro, tryghed og overskud til at koncentrere dig om din forretning frem for at bøvle med administrationen.
Du får frihed til at tjene penge og gøre det, du allerhelst vil, og jeg sørger for at lave dit regnskab, så både du og omverdenen forstår det. Og jeg hjælper dig med at forstå de tal, der kommer ud af dine bilag.
Over 25 års erfaring med regnskaber
Gennem mine over 25 års erfaring har jeg lært at formidle regnskab på en forståelig og jordnær måde.
Det betyder, at uanset dit udgangspunkt og viden om regnskab, så skal vi nok finde ud af det sammen – jeg har erfaring med at få selv den mest bogføringsskræmte person til at kunne føle sig tryg og godt tilpas med bilag.
WIN-WIN
Ved at give dit regnskab og bogføring til en, der elsker at lave det, skaber du en win-win for dig og din forretning. Stop med at svede, bruge unødig tid og ærgre dig over det – giv det til mig, og brug din tid på noget bedre!
Forvent i mig en uformel, åben og ærlig samarbejdspartner, der leverer varen. Du får, hvad du bestiller og ofte lidt til … til den tid, der er aftalt.